Syværkstedet
For dig der har lyst til at sy, blive inspireret og dele det du kan. Også for dig der vil reparere dit tøj — eller hjælpe andre med en lynlås eller en buksesøm.
Sy sammen, reparér og upcycle
Vi har et antal symaskiner og forskelligt sytilbehør som alle kan benytte — men tag gerne dit eget udstyr med hvis du har. Vi har indsamlet nyt og gammelt stof og tøj som også frit kan bruges. Du behøver ikke have erfaring med at sy; vi hjælper hinanden.
I sygruppen har vi stor interesse for upcycling og genbrug. Det er miljøvenligt, det appellerer til fantasi, og man kan lave sit eget unikke design eller lappe sit tøj på spændende måder. Og så har det en økonomisk fordel — alle kan være med.
Lige nu har vi et tøjstativ hvor man kan kreere nyt ud af brugt tøj — det er gratis. Medbring gerne et stykke rent tøj du ikke bruger, og hæng det op på en bøjle.
Vi mødes fast to gange om måneden. I juni starter vi mandag den 15. juni kl. 18-20 og har planlagt tre temadage i juni og juli — se nedenfor.